Filtre
Skab luksus i hverdagen med en musemåtte i læder
Forkæl dig selv eller en du holder af med en vores håndlavede musemåtter og skab lidt ekstra luksus i hverdagen - hvad enten det er på arbejdspladsen eller hjemmekontoret.
Håndlavede musemåtter fra Dahlman
Dahlmans musemåtter bliver håndlavet i vores atelier i hjertet af København af kun de allerbedste materialer. Sådan har vi årtier skabt lædervarer af enestående kvalitet, og vores engagement i at frembringe skønne, håndlavede produkter er stadig lige så intenst, som det var for vores forgængere.
Musemåtterne bliver udført i vegetabilsk garvet kernelæder fra Italien, syet med holdbar Serafil-tråd og får en ruskindspolstring til at holde den på plads.
Musemåtterne har samtidig et tidsløst og klassisk design, som passer ind i mange hjem eller arbejdspladser. Med kombinationen af håndplukkede kvalitetsmaterialer, klassisk design og udsøgt æstetik sikrer vi et bæredygtigt produkt, som varer ved i mange år og kan gå i arv gennem generationer.
Læder musemåtter med funktionalitet og stil
Hos Dahlman tror vi på, at funktionalitet og stil ikke behøver at udelukke hinanden.
Tværtimod. For os er kvalitet netop, når disse to ting går op i en højere enhed. Ved at give musemåtterne en glat overflade, hvor musen let og ubesværet bevæges hen over, og som samtidig er meget behagelig at røre ved, sikrer vi et produkt med høj funktionalitet.
Desuden beskytter måtterne også dit skrivebord mod ridser og slidtage. Og uanset om du foretrækker lyst eller mørkt læder, kan vi opfylde dine ønsker. Vores musemåtter i læder er alle håndlavede og designet med en unik form. De fås i 5 smukke farver: Cognac, Grå, Grøn, Sort og Lysebrun. På den måde kan du give din mus en smuk overflade og tilføje lidt ekstra luksus til dit skrivebord - uden at gå på kompromis med funktionaliteten.
En læder musemåtte med et smukt patina
I takt med at din musemåtte i læder bliver brugt, vil den udvikle et smukt og unikt patina. Der, hvor musen og hånden køres hen over måtten, vil man med tiden kunne se flotte brugsspor, som er med til at give din musemåtte en unik karakter.
Selvom disse brugsspor er en naturlig del af et læderets levetid, anbefaler vi, at du periodevis plejer og vedligeholder din musemåtte i læder. Rengøring med en fugtig klud efterfulgt af læderfedt er med til at bevare læderets smidighed og forhindrer sprækker samt udtørring.
Hos Dahlman forhandler vi derfor også lædeplejeprodukter, så du kan sørge for, at din musemåtte bevarer sin skønhed og holdbarhed i årevis. Vores læderpleje sortiment består udelukkende af de anerkendte Saphir produkter fra Frankrig.
Kontakt os
Har du spørgsmål, eller ønsker du ydeligere rådgivning om vores musemåtter og læderpleje, kan du altid kontakte os direkte eller besøge vores butik.
Vi bestræber os altid på at give dig den bedst mulige rådgivning og vejledning.